10 TING LIVET SOM MOR HAR GIVET MIG!

Som mor er man heldigvis aldrig alene…. aldrig nogensiden…

1.En helt ny krop. Ja, hvem skulle egentlig have troet det? Nu er jeg den heldige ejer af hængepatter, bred mås OG mørke render under øjnene, grundet søvnunderskud og manglende tid til træning.

2. Store mængder ubrugeligt skrammel, som selvfølgelig er givet af barnet i kærlighed. Her snakker vi skræmmende store mængder halvfærdige perleplader, tegninger hvor motivet er til diskussion, genstande af ler med samme form som en penis og, ej at forglemme, de ting som egentlig bare er bras og jeg ikke rigtig ved hvad er…

3. Et ambivalent forhold til voksne mennesker, der laver børnefjernsyn. På den ene side er jeg dybt taknemmelig for at de gør netop dét, for det giver mig en pause i hverdagen, hvor jeg ikke skal høre på at der bliver råbt ‘mor’ for 89 gange i timen. Men på den anden side, så bliver mit barn underholdt af en voksen mand, der kalder sig selv Onkel Reje, som er iklædt leopard tangetrusser og forsøger at bestige et oversize martineglas

4. Et helt andet forhold til min egen mor – nu med forståelse og anerkendelse!

5. Et interessant sexliv, hvor det ikke er ualmindeligt at forspil, akten og efterspil kan klares under en reklamepause – for jeg skal fandeme ikke gå glip af et eneste minut af den store bagedyst.

6. En hel ny musiksmag, som gør at jeg nu ved hvem Marcus og Martinus er OG kan synge med på samtlige sange fra MGP og Frost.

7. En dyb taknemmelighed for færdigretter og andre ting jeg kan komme i ovnen og der så er aftensmad 25 minutter efter. Tak til Knorr!

8. En helt ny tøjstil, der bedst kan beskrives som ’mor-praktisk’. De grundlæggende retningslinjer er egentlig meget simple; det skal kunne modstå fedtfingre, madrester, snot, savl, tuschpen og så skal jeg kunne bevæge mig hurtigt i det, så når der, igen, væltes et glas eller jeg skal gribe en flyvende tallerken, så kan jeg gøre brug af mine Ninja-mor-evner.

9. Ingen tålmodighed! Før jeg blev mor, der anså jeg mig selv som et tålmodigt og ankerkendende menneske, der sjældent stressede eller kom for sent til arrangementer. Nu, ja, nu er jeg mor og det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at vi kommer for sent og jeg må vrisse gentagende gange, ”kom nu! Lidt fart på!”En samhørighed med kvinder, der dagligt drikker vin og kalder det for voksen-juice!

10.En samhørighed med kvinder, der dagligt drikker vin og kalder det for voksen-juice!

DEN SØDE JULETID

Med en 6-årig herhjemme, så er julen ofte sat i forbindelse med gaver. Gerne mange, gerne farverige og helst store – altså, hvis barnet selv kunne bestemme.

Men i år prøver vi noget nyt og er gået all-in på hjemmelavede julegaver og forsøger at være kreative…. Desværre går dette ikke altid som planlagt. Overstående billede er en mikrofon. Ja, du læste rigtigt. Det er en mikrofon til far, som barnet har lavet i trylledej og selv formet. Jeg har forslået med lidt maling, men dette mente hun ikke var nødvendig.

Nedestående billede, er en tegning til mormor. Jeg har lovet at købe en ramme til den, når hun er helt færdig.

Jeg begynder sgu lidt at fortryde ideen med de hjemmelavede julegaver..

NÅR MAN PLUDSELIG BLIVER EN MOR, DER KOMMER AGURKER I NUMSEN!

Jeg har erfaret, at en af de sværeste ting ved at være mor, altså udover konstant søvnunderskud, utallige moar’er på en dag og de løbende ekstra kilo, er at man skal forsøge at forklare komplicerede og komplekse ting på en ukompliceret og børnevenlig måde. Det er alt fra krig, ødelæggelse og generel ondskab – ting som er med til opbygge deres verdensbillede og udvikle dem til gode samfundsborgere. Men så er der også de mere uskyldige ting, men stadige lige vigtige så som; ”Mor, hvordan kommer babyen ind i maven? Og hvordan pokker kommer den så ud igen? Moar, hvorfor er fars tissemand nogen gang stor om morgene og så bliver den pludselig lille igen? Hvorfor er majs hele ned i lorten? Mor, hvorfor er de så fattige i Afrika? Og hvorfor må de andre det, når jeg ikke må?

Ens mor-faktor bliver så afgjort på, hvordan man formår at svarer på disse spørgsmål, altså uden at skræmme barnet og selvfølge, sikre sig at barnet har forstået det. Nogen gange så går det godt og man bliver helt overrasket over sin egen pædagogiske tilgang til tingene og der flyver en masse mor-point ens på ens selvværdskonto! Men andre gange, så misser man fuldstændig og ens barn tror at man kommer agurker i måsen! Ja, jeg har erfaret på egen krop, hvor vigtigt det er at sikre sig at barnet virkelig har forstået det man prøver at sige.

MENSTRUTIONSBLOD, TAMPON OG SKOLEAGURKER

En dag, så vader barnet ind på toilettet, mens jeg sidder der og er ved at skifte bundprop (læs; tampon) og hun bliver noget overrasket, og bange, over det blodige syn der møder hende. Ja, faktisk tror hun, at jeg er ved at dø! Jeg forklare hende, helt stille og roligt – eller, så stille og roligt som man nu kan, så man håndtere menstruationsblod, tampon OG tilskuere på en gang, at dette er det meste naturlige i hele verden og det er kroppens måde at fortælle på, at du er helt rask. Efter håndvask, så viser jeg barnet en tampon. Den klassiske grønne, som vi pakker ud og skiller af. Jeg fortæller, at den skal op i tissekonen og synes sgu egentligt at jeg håndtere denne her situation ret godt! Mor-point til mig – sådan! Som den pædagogiske overskudsmor jeg er lige i dette øjeblik, så spørger jeg om hun har nogle spørgsmål. Barnet virker fuldstændig uimponeret over tampon og blod, så jeg lukker samtalen og glemmer faktisk lidt at vi har haft den snak. Men, det gør min kære datter så ikke..

En uges tid senere er vi nede at handle i den lokale SuperBrugs. Men jeg står i kø, og hun sidder for enden af båndet og kigger på varer, så spotter hun nogle små skoleagurker, som muligvis minder hende om vores tidligere tampon-samtale. Hvert fald, så holder hun de små, grønne agurker op og spørger, gangske højt; ”Mor, er det dem du putter i numsen?!”. Stilhed. Prøv du at finde en passende grimasse i denne situation – det er fandeme svært! Det første der kommer ud af min mund, er noget i retningen af; ”Nej, skat. Det er ikke dem”. Hvorefter det går op for mig, at jeg implicit har erkendt, at jeg så kommer noget andet i måsen – pis! Jeg forsøger desperat at redde situationen ved at sige; ”Ej, der har du misforstået det mor sagde” med en letter skringer stemmer og hysterisk latter, mens jeg kigger rundt og kan se at samtlige mennesker i køen, inklusiv kassedamen, følger intenst med i dette lille optrin. ”Mor, du sagde altså at det var dem du kom i numsen en gang om ugen?” forsætter barnet. Jeg har på nuværende tidspunkt lyst til at bede hende om at holde kæft, men vurdere at det kun vil gøre situationen værre og virke som om jeg forsøger at skjule noget. Altså, at jeg i virkeligheden kommer agurker op i popoen og bare forsøger at skjule det!  Jeg opgiver og får i en hastig fart pakket mine vare og forlader den lokale indkøbscentral, mens alles øjne rette mod mig – eller, sådan føles det hvert fald.

Efter denne situation, så gik det op for mig, at den her mor-rolle er noget af det mest krævende nogensinde og hold nu kæft, hvor skal man bare være påpasseligt med den måde man udtrykker sig på og forklare ting!