Ting jeg siger og ting mit barn siger…..

Ting jeg siger som mor 

  1. NU tæller jeg snart til 3! Den her bliver brugt jævnligt herhjemme og for at være ærlig, så ved jeg faktisk ikke hvad der sker efter 3. Men det fortæller jeg selvfølgelig ikke barnet.
  2. JAA?!”. Når der for 674. gang bliver råbt ”MOAR!”, så svarer jeg ofte med et højt, og måske lettere irriteret, ”JAA?!”.
  3. ”Dit fredagsslik? Ja, det blev desværre gammelt, skat. Så det måtte mor smide ud. Vi kan jo ikke have, at du bliver syg af for gammelt slik, vel?”. Jeg er ikke stolt, men til tider bliver jeg desperat.
  4.  ”Mmmhhh, jaja”. Når barnet har snakket uafbrudt og man nu er stoppet med at høre efter.
  5. Har du brug for at side og koble lidt af med Ipaden, skat?”. Hvad jeg i virkeligheden siger, er, at mor har brug for en pause og derved har brug for at du sidder og er stille.
  6.  ”Spørg far”. Det det i virkeligheden betyder, det er at mor er træt og ikke orker mere for i dag.
  7. Nej”. Jeg ville virkelig gerne være mere pædagogisk og anerkendende, men det ord jeg bruger mest herhjemme, det er altså ’nej’. ”Nej, du må ikke få slik til morgenmad. Nej, du skal ikke så baglænskolbøtte i sofaen. Nej, vi skal ikke se endnu et afsnit af ’Troldejægerne’. Nej, du skal ikke op og tisse for 4. gange. Nej, gå tilbage i seng igen -det er ikke morgen!”
  8. ”Skal jeg komme og lede efter den?” Når barn eller kæreste igen ikke kan finde ting og det helt sikker er helt væk og vi aldrig finder dem igen!
  9. ”Øhh, hvor den tegning du lavede, er henne? Nææhh, det ved jeg desværre ikke lige, skat” Jo, mor ved godt hvor den er henne. Den er i skraldespanden. For den er tegning nr. 236 af en regnbue…
  10. Neeeej, jeg spiser da ikke slik i smug i køkkenet?! Hvorfor tror du det?” Børn kan genkende lyden af slikpapir på 2km afstand og det er fandeme umuligt at snyde dem! Ja, jeg står ofte og spiser slik i køkkenet – nej mit barn må ikke få noget.

 

 

Ting mit barn siger til mig:

  1. ”Mor, jeg synes det er rigtig smart med den der kimono, for så kan man ikke se din store mave”
  2. ”Min mor er gladest når hun drikker vin”
  3. ”Mor, det ligner du har en baby i maven”
  4. ”Mor, hvorfor ser du altid du træt ud?”
  5. ”Se, mor, den ligner din tissekone” -sagt mens barnet holder en behåret kiwi op i Menus’ grøntafdeling
  6. Hvorfor har du så mange hår på benene, mor?”
  7. ”Mor, det er ret godt at din numse er så stor. Så har du altid noget blødt at sidde på”
  8. ”Mor, hvad lavede du jernalderen?”
  9. ”Hvorfor spiser du egentlig så meget chokolade, mor?”
  10. ”Du er faktisk ret heldig at far godt vil være kærester med dig. Han er nemlig en ret flot mand”

Et liv som mor

Før jeg selv blev mor, tror jeg faktisk ikke at jeg nogensinde har været bevidst omkring, hvad det vil sige at være mor. Altså, hvilken arbejdsindsats, og ikke mindst arbejdsbyrde, der faktisk ligger i jobbet. Et job som til tider er verdens mest utaknemmelige erhverv! Men nu hvor jeg selv står midt i det, omgivet af vasketøj, legeaftaler og indkøb, så sender jeg sgu min egen mor en kærlig tanke og en enkelt undskyldning! For det er jo det vildeste, det at være mor! Efter 9 måneder, forlader man hospitalet med en baby og der er ikke noget som forsøger at stoppe dig. Det er din. Dit ansvar. Resten af dit liv. Selvom det er pissehårdt, så vil jeg aldrig bytte det for noget i verden – men jeg vil stadig have lov at beklage mig, ynke over jobbet og forlange uanede mængder anerkendelse for mine bedrifter.

SUPER-MOR

Det er som om, at når man bliver mor, så for man samtidig tildelt en portion superkræfter! Man kan blandt andet klare sig med markant mindre søvn end førhen – jovist, det er tvunget fravalg af søvn, og vi får stadig render under øjnene og sukkertrangen bliver kun stærkere, når nattetimerne blive mindre. Men det er en del af charmen, eller det forsøger jeg så at overbevise mig selv om! Ligeledes kan vi pludselig multitaske på et helt andet niveau end tidligere. Jeg formår nu at ordne vasketøj, lave aftensmad, hjælpe barnet i bad, svare på sms’er og rengøre køkkenet samtidig. Alt sammen uden at gøre brug af min ultra-mor-hastighed! Den benytter jeg kun, når der er mistænkeligt stille i huset og jeg ikke er blevet hidkaldt med ’MOAR’ inden for de sidste 12 minutter. Det særlige ’mor-blik’ medfølger også i pakken med superkræfter. Det blik, hvor du løfter øjenbrynene en smule, mens du bestemt sender dit barn et kold dræberblik og derved signalere ’NU STOPPER DU FANDEME!’. Jeg kan sågar huske dette blik fra min egen mor… En anden særlig gave man får som mor, det er evnen til at finde bortkommende ting – og her glæder det ikke kun ting som barnet har forlangt. Efter jeg er blevet mor, så kan jeg stort set finde alt hvad andre i huset ikke kan. Om det er barnets brune abebamse eller kærestens hvide skjorte, som i hvert fald ikke hænger inde i skabet, så kan jeg lokalisere dem med mine særlige mor-evner! Og ofte, når jeg siger at den hvide skjorte hænger i skabet, så har jeg sgu ret. Sidst med ikke mindst, så er jeg blevet udstyret med ’beatmom-mood’, Det er det, som slår til, når jeg ligger med influenza, migræne eller den-tid-på-måneden-kramper og mest af alt har lyst til at krybe under dynen og blive der! Men man ved at det bare ikke er en mulighed, fordi man er mor og har mor-ting at tage sig af.

MOR MED STORT M

En anden ting, som sker når man bliver mor, er det faktum, at man ikke længere bruger penge på sig selv! Jeg er nået til det stadie, hvor jeg selv sørger for hårklipning, altså, på mig selv og af mig selv. Jeg orker ikke længere at farve mit hår og de lækre cremer jeg brugte før min mor-tid, de er nu skiftet ud med den klassiske blå Nivea. Til gengæld så køber jeg ting til mit barn hele tiden – og nej, det er ikke fordi hun er forkælet, men mere fordi hun er det barn, som formår at smide 2 par sko væk på en uge og skolen ser helt at børnene kommer iført sko der passer til vejret. I sidste uge, da hun, igen, smed sine termostøvler væk, så måtte jeg sende hende afsted i sommersandaler og sokker. Tror mig, jeg var ikke stolt! Lige ledes har jeg lært at børnebukser i en størrelse 122, hvori der er nok stof til at dække min ene læg, koster det samme som de bukser jeg køber til mig selv?! Hvad fanden sker der for det?! Til gengæld bruger jeg nu penge på vin. Altså, ikke den dyre en af slagsen, for jeg kan alligevel ikke smage forskel… kan egentlig bare godt li effekt af det. Men vi gør det uden at blinke – altså tilsidesætter os selv og vores behov, for at vores børn skal være glade og tilfredse. Det er som om en konkakt bliver tændt i os det øjeblik man møder barnet for første gang. Vi bliver hjernevasket og overvundet af kærlighed, som gør at vi finder os i at spise pasta 5 dage i træk, fordi det er det er det som barnet ønsker, og man er for træt til at tage kampen.

En af mine kære veninder, en meget klog en af slagsen, sagde engang; ”Når ungerne er fløjet fra reden, eller sparket ud, så tager vi sgu 3 uger til Maldiverne – uden børn! Om jeg så skal tage et lån i huset! Det må være vores belønning for at have overlevet”.

 

 

Confession of a Mom

 

#1 Jeg har engang spist min datters chokoladejulekalender. Den var sådan en lyserød Frost-julekalender fra Netto til 69kr. Hun overnattede ude, der var ikke flere snacks og jeg var desperat. Så jeg tømte den, med den forventning om at jeg bare kunne købe en ny i Netto dage efter. Næste dag har de selvfølgelig kun de lyslilla tilbage – men de var stort set identiske, så jeg købte den i den tro, at barnet nok ikke bemærkede det. Det gør hun så selvfølgelig, og så står man der, lettere desperat og brødflov, og det første som kommer ud af min mund er; ”Guuud, det er nok drillenissen?”

#2 Barnet ville gerne gå til spejder. Mor ville ikke have at barnet gik til spejder. Sååå, jeg fortalte hende, at man desværre først kunne starte som 13-årig, da det var noget med bål, ild og knive.

#3 Hjemme hos os, der ringer isbilen når den ikke har mere is….

#4 Jeg spiser ofte det overskydende fredagsslik i barnet skål, og bortforklarer det med, at det desværre blev for gammelt.

#5 Min datter, og resten af familien, elsker mine frikadeller! Jeg laver åbenbart de bedste frikadeller i hele verden. Hvad jeg ikke har fortalt dem, er at det slet ikke er mine. Jeg køber dem hos slagteren og så luner jeg dem på panden, for at de skal se ud som om det er hjemmelavet.

#6 Efter at have set Frost-filmen 268 gange, så gik den desværre i stykker…. På Netflix….

#7 Min datter tror at fiskefilet er paneret kylling. For det har jeg fortalt hende, da hun ikke kan li fisk

#8 Når barnet sover, så står jeg ofte og kigger på hende og bliver overvældet af kærlighed… men, så bliver det morgen og så er det som om den kærlighed falmer en smule

#9 Jeg går tit på toilettet uden faktisk at skulle på toilettet – bare lige for at få lidt ro og tid til at græde af udmattelse

#10 Til tider bruger jeg mit barn som undskyldning, for at slippe ud af sociale arrangementer, som jeg faktisk ikke orker.