VI LEGER MOR OG FAR

Barnet har i dag haft en legeaftale. Hvilket betyder at jeg får en times ro på sofaen, hvor jeg kan nyde en kop kaffe og læse et blad. Mens jeg sidder her, så overhører jeg pigernes samtale nedeunder. Legen er mor, far og børn og de er ved at fordele rollerne. Moderens rolle er at være hjemme, passe på lillesøsteren, som i den her tilfælde er en bamse, lave mad, gøre rent, ordne vasketøj og komme med ting til far. Faderens rolle derimod, er at tage på arbejde, slå græs og så komme hjem til mad og få fodmassagde. Noget tyder på, at begge piger gerne vil være far, da det åbenbart er langt sejere end at være mor. Av, der fik min mor-faktor sgu lige et ordentligt hak!

Hvad laver en mor?

Men, det får mig til at tænke; er det faktisk sjovere at være far? End det er at være mor? Herhjemme har vi aldrig haft en snak om rollefordeling og arbejdsopgaver – tingene har ligesom bare givet sig selv. Det er mig der handler ind og laver mad. Sådan er det, fordi dengang min søde kæreste skulle udfolde sine kolonariske evner i køkkenet med pasta og pesto, så havde han lige misset at vandet skulle hældes fra inden han kom pesto i…. ligeledes har jeg erfaret, at det at sende ham op at handle, bare betyder at jeg vil blive ringet om minimum 5 gange, fordi han ikke ved hvad finvalset havregryn er, eller ikke aner hvor han skal finde hønsefond. Så på den måde er det bare nemmere, hvis jeg står for den afdeling. Det er altså også mig som klarer vasketøjet, fælles-kalenderen, eller rettelse, jeg er kalenderen! Indkøb af gaver, sportsaktivitet og den daglige oprydning og rengøring. Min skønne kæreste tror fandeme stadig, at hans gamle underbukser på magiskvis selv flyver ud i vasketøjskurven! Surprise, det er MOR her, der samler dem sammen og lægger dem i. Nu skal det altså ikke lyde som om han ikke gør noget herhjemme, for det gør han selvfølgelig. Engang i mellem ordner han køkkenet efter jeg har lavet mad. Men forskellen på mænd og kvinder er, at manden på en eller anden måde forventer ros, eller en form for belønning, for denne indsats?! Kommentarer så som; ”Se, jeg har ordnet køkkenet” eller ”Skat, jeg har støvsuget” er uundgåelig i sådanne situationer. Og hvis jeg ikke sørger for at rose ham tilstrækkeligt, så bliver herren sgu lidt fornærmet og føler ikke at jeg sætter pris på hans indsats. Jeg håber virkelig at andre parforhold fungerer ligeledes, ellers er det bare vores der er en smule dysfunktionelt.

Og hvad laver en far så?

Til gengæld, kan jeg ikke finde ud af at slå græs, eller det kan jeg godt men jeg hader det! Og derfor benyttede jeg mig af det ældgamle trick ’Vær-virkelig-dårlig-første-gang-du-skal-gøre-det-så-skal-du-nemlig-ikke-gøre-det-igen’! Hvis du ikke er bekendt med dette, så selv tak – lortet virker! Alt med elektronik, værktøj og biler, det står kæresten for og når der skal sprintervæske på min bil og jeg ikke lige orker at stå der og få beskidte hænder, så spiller jeg ’dum-kvinde-kortet’ og så klarer han det! Her bilder jeg mig selv ind, at det er med til at bistå hans selvtillid som mand. Ja, herhjemme kunne året lige såvel hedde 1950! Og jeg er sikker på, at der sidder en feminist et sted ude i det danske land, som mener, at jeg som kvinde har svigtet alt hvad vi har kæmpet for de sidste mange hundrede år, ved at sådan at lade mig underkaste på denne måde! Og måske hun har ret? En gang i mellem kan jeg godt misunde min kæreste. Han er far – ham den sjove! Når han kommer ind af døren, så frembringer hans hjemkomst et hvin og glædeshyl, der til tider skær lidt i mit mor-hjerte. Når jeg kommer hjem, eller henter barnet i SFO’en, så får jeg højest et tvangs-kram eller ’moar, hvorfor kommer du og henter mig allerede nu?!’-fjæs. Jeg får nogle gange lyst til minde mit barn om, at jeg har givet hende liv! Hun er kommet ud af min tissekone og sådan noget er ikke just smertefrit, så derfor bør hun kysse den jord jeg går på og tilbede hele mit væsen. Men, sådan er virkeligheden bare ikke. Til gengæld får jeg æren af at være hængetræ når hun er syg, opkast på tøjet og snot i håret. De nætter hvor hun vågner gentagende gange, fordi hun har drømt noget uhyggeligt eller bare er tørstig, så er det også mor hun kalder på… Se, det er vel også noget, eller..

 

Okay, jeg vil også gerne være faren engang i mellem…

Written by

Her hylder jeg den rigtige mor! Hendes der til tider kommer til at spise barnets fredagsslik og bortforklarer det med, at det desværre blev for gammelt. Hende der laver fejl, men lære at grine af dem! Og hende der til tider synes, at livet som mor kan være pisse hårdt! Skål for alle os!

Skriv et svar