Ting jeg siger og ting mit barn siger…..

Ting jeg siger som mor 

  1. NU tæller jeg snart til 3! Den her bliver brugt jævnligt herhjemme og for at være ærlig, så ved jeg faktisk ikke hvad der sker efter 3. Men det fortæller jeg selvfølgelig ikke barnet.
  2. JAA?!”. Når der for 674. gang bliver råbt ”MOAR!”, så svarer jeg ofte med et højt, og måske lettere irriteret, ”JAA?!”.
  3. ”Dit fredagsslik? Ja, det blev desværre gammelt, skat. Så det måtte mor smide ud. Vi kan jo ikke have, at du bliver syg af for gammelt slik, vel?”. Jeg er ikke stolt, men til tider bliver jeg desperat.
  4.  ”Mmmhhh, jaja”. Når barnet har snakket uafbrudt og man nu er stoppet med at høre efter.
  5. Har du brug for at side og koble lidt af med Ipaden, skat?”. Hvad jeg i virkeligheden siger, er, at mor har brug for en pause og derved har brug for at du sidder og er stille.
  6.  ”Spørg far”. Det det i virkeligheden betyder, det er at mor er træt og ikke orker mere for i dag.
  7. Nej”. Jeg ville virkelig gerne være mere pædagogisk og anerkendende, men det ord jeg bruger mest herhjemme, det er altså ’nej’. ”Nej, du må ikke få slik til morgenmad. Nej, du skal ikke så baglænskolbøtte i sofaen. Nej, vi skal ikke se endnu et afsnit af ’Troldejægerne’. Nej, du skal ikke op og tisse for 4. gange. Nej, gå tilbage i seng igen -det er ikke morgen!”
  8. ”Skal jeg komme og lede efter den?” Når barn eller kæreste igen ikke kan finde ting og det helt sikker er helt væk og vi aldrig finder dem igen!
  9. ”Øhh, hvor den tegning du lavede, er henne? Nææhh, det ved jeg desværre ikke lige, skat” Jo, mor ved godt hvor den er henne. Den er i skraldespanden. For den er tegning nr. 236 af en regnbue…
  10. Neeeej, jeg spiser da ikke slik i smug i køkkenet?! Hvorfor tror du det?” Børn kan genkende lyden af slikpapir på 2km afstand og det er fandeme umuligt at snyde dem! Ja, jeg står ofte og spiser slik i køkkenet – nej mit barn må ikke få noget.

 

 

Ting mit barn siger til mig:

  1. ”Mor, jeg synes det er rigtig smart med den der kimono, for så kan man ikke se din store mave”
  2. ”Min mor er gladest når hun drikker vin”
  3. ”Mor, det ligner du har en baby i maven”
  4. ”Mor, hvorfor ser du altid du træt ud?”
  5. ”Se, mor, den ligner din tissekone” -sagt mens barnet holder en behåret kiwi op i Menus’ grøntafdeling
  6. Hvorfor har du så mange hår på benene, mor?”
  7. ”Mor, det er ret godt at din numse er så stor. Så har du altid noget blødt at sidde på”
  8. ”Mor, hvad lavede du jernalderen?”
  9. ”Hvorfor spiser du egentlig så meget chokolade, mor?”
  10. ”Du er faktisk ret heldig at far godt vil være kærester med dig. Han er nemlig en ret flot mand”

Written by

Her hylder jeg den rigtige mor! Hendes der til tider kommer til at spise barnets fredagsslik og bortforklarer det med, at det desværre blev for gammelt. Hende der laver fejl, men lære at grine af dem! Og hende der til tider synes, at livet som mor kan være pisse hårdt! Skål for alle os!

Skriv et svar