Når mor er glad

Lykken er at have børn! De er så skønne, uskyldige og ikke mindst ærlige….meget ærlige. Til tider lidt for ærlige. Dette billede kom min datter stolt hjem og viste mig. “Se, mor, vi skulle lave en tegning af vores mor eller far når de er gladeste!”. Jeg spørger, i håb om at barnet svarer cola, hvad der dog er i det flotte glas hun har tegnet i min hånd og hun svarer, med den største selvfølge; ”Det er da voksensaft?”

Min datter ser mig så åbenbart som en skeløjet og lettere rødvinsalkoholiseret mor. Tak, skat! Jeg ser frem til næste skole-hjemsamtale eller besøget fra kommunen.

Mor-krop med lange bryster og stor numse

Forledes var vi i svømmehallen. For barnet skyld, ikke for min. Eller, det er måske løgn, for hun er så dejlig træt, når vi er færdige.. Nåh, men det er nu ikke det, det her skal handle om. For da vi står i omklædningsrummet og skal til at gøre klar, kigger barnet undrende på mig og spørger; ”Mor, hvorfor har du så lange bryster`?”. Ja, det skal lige siges, at vi ikke er de eneste i det her omklædningsrum. Jeg finder min anerkendende og pædagogiske ’mor-stemme’ frem og svarer; ”Det er fordi, da du var baby, så fik jeg mælk i brysterne og de blev store. Og da du så ikke skulle have mere mælk, så blev de lange”. Der er stille lidt tid mens barnet tygger på dette svar. ”Men mor, er det så min skyld de er blevet lange?”. Her er jeg ret sikker på, at damen ved siden af os desperat forsøger at kvæle et fnis. ”Jah, man kan godt sige at det er din skyld…” forsøger jeg, men kan godt selv høre, at min ’mor-stemme’ ikke længere er så pædagogisk og anerkendende.”Mor, er det så også min skyld at din numse er så stor?” …

Sandheden skal man altså høre fra børn og fulde folk. Åbenbart også sit eget barn, men det svirrer fandeme alligevel lidt! Og selvom jeg siger til mig selv, at jeg har accepteret min mor-krop med de lange bryster og den store numse, så er det sgu nok ikke helt sandt. Det er som om, det at ligne en rigtig mor efterhånden er skammeligt og vi mødre, eller hvert fald nogen af os, føler at vi hurtigst muligt skal tilbage i form og de gamle bukser. Jeg husker selv dengang man holdte de første ’kom-og-se-min-baby-begivenheder’, og man desperat forsøgte at klemme sig ned i de gamle jeans, for man skulle jo helst ikke ligne en der lige havde født, og var plaget af babyvægt og render under øjnene. Det ville jo være forkasteligt! Man var lykkelig – man var jo lige blevet mor. Og lykkelige mennesker er ikke tykke eller trætte, vel?

6 år efter fødslen kan jeg stadig ikke passe de skide bukser, men de ligger dog bagerst i skabet og til tider skammer jeg mig sgu lidt. Jeg har trods alt haft 6 år til at komme af med ’babyvægten!’… 6 år…. Og jeg tror sgu, at den babyvæg er blevet forhøjet med en ekstra baby eller to. Altså vægtmæssigt, ikke rigtige babyer! Og her husker jeg så på, at jeg ikke har barberet ben de sidste par uger (4 uger, okay) og ja, jeg kan heller ikke mindes om jeg nåede i bad i onsdags. Så står jeg der og bliver lidt ked af det og føler mig faktisk som en dårlig mor, fordi jeg ikke ser pæn nok ud?!

En af de bedste komplimenter jeg nogensinde har fået, var fra en af min venindes veninde, der sagde til mig; ”Guud, du ligner jo ikke en rigtig mor!”. Ja, hun var fuld – meget fuld og det var mørkt, men alligevel blev jeg kisteglad over den kommentar. Jeg lignede åbenbart ikke en rigtig mor, hurra for mig! Så må jeg da være bedre end alle de andre mødre, eller hvad? Men bare rolig, den aften er nu et fjernt minde og når jeg kigger på mig selv i dag, så er jeg, og mine omgivelser, ikke i tvivl om at jeg er mor. Men, det er som om vi måler vores ’mor-faktor’ i udseende, buksestørrelse og manglende babyvægt og vi skammer os over at ligne, ja, en kvinde med former. Jeg blev da pludselig meget bevidst om mine lange bryster og store numse den dag i svømmehallen, men hvad mere er, så blev jeg også meget bevidst om de andre kvinders syn på mig og mine fortrin. Så hvad er det jeg vil frem til? Jah, at det her pres vi mødre føler, og nok også pålægger os selv, det bliver vi altså nødt til at gøre op med. Hvordan ved jeg sgu ikke og jeg er da den første til at kigge på veltrænede mødre, der oser af overskude med chiagrød og kålsmoothie, på det sociale-helvede og tænke; ”Mandag! På mandag går jeg i gang .

Men så blev det mandag. Og om mandagen har vi svømning, så det er en dum dag at starte på! Tirsdag er der håndbold, onsdag er bare en møgdag, torsdag endnu en omgang hånbold og så når vi til fredag – og alle ved, at man ikke ‘går i gang’ om fredagen

 

7 ting jeg har lært som mor!

  1. Det bedste sted at gemme ting (læs; chokolade) som du ikke ønsker at dele med resten af familien, det er i grønsagsskuffen. Trust me -her er der sjovt nok ikke nogen der kigger?!

  2. Alt behøver sgu ikke være lavet fra bunden! Om det er suppe, pizza, pølsehorn eller frikadeller, så er barnet faktisk ligeglad med om du har stået og knoklet timevis i køkkenet – hvis bare der er mad når de er sultende, så er de tilfredse.

  3. Man behøver ikke altid at kunne lide sit eget barn. Det er helt okay, at man til tider synes, at barnet er møg belastende og pisse irriterende!

  4. Vin hjælper! I mit tilfælde, så er det en flaske sød hvidvin fra Netto til 60kr. Jeg vil gerne tro, at jeg bliver en lidt bedre mor efter et glas.

  5. Google er min bedste ven! Efter jeg er blevet mor, så er det gået op for mig, hvor lidt jeg ved om generelle ting, så som; Hvorfor er himlen blå? Hvem opfandt jernet? Hvordan føles en sky? Hvorfor hedder det babyolie, hvis der ikke er babyer i? Hvordan flyver et fly? Heldigvis har Google altid svaret.

  6. Ordsproget; ’Sandheden får man fra børn og fulde folk’ – det er sandt! Og til tider gør det sgu lidt ondt som mor, at få at vide, at man ser træt ud, har store lår, spiser meget eller drikker store mængder ’voksensaftevand’.

  7. Som mor, spiser jeg  nu ting, som jeg førhen havde nægtet at rører. ”Nåh, skat, kan du ikke spise mere af din ostehaps? Jamen, så giv den til mor”. Eller, ”Kan du ikke lide det stykke slik du lige har haft i munden de sidste 2 minutter? Nej? Nå, så giv den til mor”. Hvad fanden er der sket med mig?! Frugtstang er for mig også blevet en snack! Dog kan jeg bedst lide de grønne. Du ved, dem med figner. Jeg hader de lilla! Men derved ikke sagt, at jeg ikke spiser dem. Man er vel mor..