Vejen til helvede er brolagt med forældre, som mener at deres børn er særlige!

Jeg sidder til mit første forældremøde som mor. Vi har gennemgået alle de obligatoriske punkter og er nu nået til dødsfælden – fødselsdage! Efter en ophedet diskussion om gavebeløb, hvor læreren til sidst måtte bryde ind og påpege, at det var vigtigt at vi forældre holdte en pæn tone, landende vi på et beløb – nemlig 10kr. Dette var med begrundelsen; ‘så kan alle være med‘. I øjeblikket lød det fornuftigt, men så huskede jeg på, at vi befinder os i 2018 og jeg aner ikke hvad man kan få for 10kr? Jeg tror faktisk ikke at der er ting i ’Tiger’ som længere bare koster en flad 10er?!

Nu har snakken dog taget en anden drejning, for hvad må vores små guldklumper så medbringe til klassen, når de skal fejres? Udfordringen, ja for i Danmark 2018 er der ikke længere problemer, der er udfordringer. Det er et mere positivtladet ord, tydeliggjorde klasselæreren. Så udfordringen i 0.C., ligger i at Flora-Amalie ikke spiser gluten eller raffineret sukker, da det er ikke godt for hendes tarmflora. Carl-Frederik Joan er vegetar, Rani er muslim, Aldis, hvis danske forældre er kæmpe fan af elververdenen, er laktoseintolerant. Knirke er veganer. Karen-Ella har sukkersyge og spiser derfor kun økologik, og sidst med ikke mindst, så kan lille Chilli ikke tåle E-numre eller parfume… Her må jeg konkluderes, at min plan om at lave chokoladekage og kakao-robotter, som barnet har ønsket, falder lidt til jorden! Det eneste jeg kan tænke på, som vil opfylde alles krav, er gulerodsstænger og selleristave -selvfølgelig økologiske og uden dip, for jeg aner ikke om dip indeholder gluten, raffineret sukker eller E-numre. Dog er jeg sikker på, at det indeholder laktose, og gud forbyd, hvis Aldis skulle få dårlig mave!

Pludselig, mens Flora-Amalies mor forslår at miniråddet nedfælder en liste over godkendte fødselsdags-godter, kommer jeg til at tænke på, om der måske er noget galt med mig som mor? Mit barn spiser jo både gluten, laktose, E-numre, kød, sukker i alle slags former, drikker til tider en sodavand og aner ikke hvad økologi er. Mit barn er ikke særligt, hun er ikke et projektbarn og der skal ikke tages hensyn til hende. Hun skal spise hvad der bliver serveret og tygge med lukket mund! Men betyder dette så, at jeg elsker mit barn mindre, fordi jeg ikke stiller hende på en piedestal og forventer at omverdenen skal tage hensyn til hende?

Diskussionen er nu nået til riskiks, en mulig dødsfælde, da en far bryder ind. Han påtaler, at det måske bliver en noget omstændig omgang at holde fødselsdag, nu hvor der er så mange ting at forholde sig til. Han lægger et særligt tryk på ’ting’ og jeg kan ikke lade vær med smile. Han forslår så, at de elever som har særlige kostvaner evt. sørger for at have en pose med snacks, som passer til deres behov, liggende i klassen. Så, hvis der blive medbragt fødselsdags-godter som de af en eller årsag ikke kan spise, kan de altid hente lidt derfra. Han er nu min nye yndlingsperson! Flora-Amalies mor ser ikke tilfreds ud og begynder på at alle børnene skal være en del af fællesskabet og ved at lave en særlig pose til hendes datter, så vil hun føle sig ekskluderet fra resten af børnegruppen. Personlig tror jeg nu at denne ekskludering skete allerede dengang hun besluttede at Flora-Amalie skulle hedde Flora-Amalie og ikke spise gluten eller sukker -men det er jo bare min mening.

Men hvordan kan det være, at man som forældre i dag forventer at fællesskabet skal indrettes efter en enkel person og det ikke længere er den enkelte person, som bør indrette sig efter fællesskabet? Ja, selvfølgelig skal vi behandle hinanden med respekt, og hvis der er tale om særlig kost i forhold til sygdom, så er det selvfølgelig en helt anden sag! Men hvorfor skal jeg som mor stå og få koldsved over en børnefødselsdag, fødselsdags-godter eller legeaftaler, fordi jeg pludselig ikke ved hvad jeg må give børnene at spise?! Pludselig føler jeg mig som en herre dårlig mor, fordi jeg ikke kan lave pølsehorn på skyr og speltflager (nej, aner ikke om der er gluten i speltflager) eller fordi mine kolonariske evner ikke rækker til at lave indbydende veganermad. Betyder det så, at vi er dem de andre ikke må lege med? Nej, som mor og menneske, så nægter jeg at dukke under for madhysteriet og forbeholder mig rette til at bage kage med sukker og chokolade, når mit barn har fødselsdag! Og skulle mit barn komme på en legeaftale, hvor hun ikke bliver tilbud sukker, gluten, laktose, svinekød eller E-numre, så vil jeg kun prise mig lykkelig over at hendes horisont bliver udvidet!

 

Written by

Her hylder jeg den rigtige mor! Hendes der til tider kommer til at spise barnets fredagsslik og bortforklarer det med, at det desværre blev for gammelt. Hende der laver fejl, men lære at grine af dem! Og hende der til tider synes, at livet som mor kan være pisse hårdt! Skål for alle os!

Skriv et svar