Hjælp – jeg er en rigtig mor!

Jeg er en rigtig mor!” – og det siger jeg med stolthed i stemmen. Det gik pludselig op for mig i dag, da jeg sad på toilettet og nød de 2 minutter og 34 sekunders pause som dette besøg ofte indebærer for en mor. Herefter følger det obligatoriske ”MOAR!?” og freden er forbi.

Så, hvad er en rigtig mor? Jah, det er sådan en,  der en fredag aften, kigger på sit eget spejlbillede og acceptere det hun ser; håret i en panik-knold, pletter på tøjet, render under øjnene og en benbehåring, der vil sætte en skræk i lives hos enhver semiprofessionel cykelrytter. Og så fordi det er fredag – et glas vin i hånden. Men jeg er stolt af det! Træt, men skide stolt!

Nej, jeg er ikke en nybagt mor – langtfra! Jeg har en datter på 6 år, som til tider driver mig til vandvid, og det har bare taget mig noget tid at forstå, at jeg er ’en rigtig mor’. Ja, sådan en man frygtede at blive, dengang man var ung, dum og naiv og sludrede med veninderne over en Café latte lavede på mandelmælk, og forstillede sig livet som mor: Babyyoga, hjemmebagte økologiske speltboller, hyggelige spasserturer med barnevognen, hvor man udstrålede lykke og selvtillid. For nu er virkeligheden noget helt andet. Den er, ja, hvad kan man kalde den? Virkelighed? Sådan er det i hvert fald for mig, og ofte handler det om at overleve og få hverdagen til at hænge sammen, når man både skal være mor-mor, kæreste-mor, arbejds-mor og mig-mor. ’En rigtig mor’ har accepteret, at livet som mor er fantastisk, pisse hårdt, sjovt, udfordrende og til tider, oftere end forventet, overhovedet ikke det man forstilede sig som gravid. Men det er helt i orden og en rigtig mor ikke kan, eller skal, være perfekt – AMEN!

Desværre må jeg nok indrømme, at det til tider er nemmere sagt end gjort. Altså, det med at acceptere at man ikke er insta-perfekt og facebook-fantastisk, for hold kæft, hvor ser andre ud til at styre i ’Mommy World’ med alle deres opslag, filterbilleder og hastags! Og så sidder man der og kigger på sit barn, der spiser pastaskruer med ketchup … og det er ikke engang fuldkornspasta eller økologisk?! Derfor er jeg på en mission, eller hvert fald en minimission, som handler om at gøre op med alt det perfekte mor-lort, vi mødre får kastet i hovedet hele tiden. Alt det som gør, at vi føler os utilstrækkelige og ikke gode nok. Ja, selvfølgelig har vi den mulighed at lægge telefonen fra os og afskrive alt kontakt med de sociale medier – men det ved vi jo alle sammen, at det ikke kommer til at ske lige med det samme.

’En rigtig mor’ ved at hun laver fejl og acceptere, at hun til tider har brug for hjælp, hvad end det det er i form af den lokale pizzamand og hjemmebragte margheritaer, en flakse hvidvin fredag aften eller endnu et afsnit af ’Onkel Rejes Sørøvershow’, for at få et pusterum. Men ’en rigtig mor’ ved også, at for at fungere som et nogenlunde normalt menneske og bevare bare lidt af sin sunde fornuft, så er man også nødt til at bare være sig selv til tider og lægge alt mor-halløjet på hylden. Og sidst men ikke mindst, så ved ’en rigtig mor’ også, at hun til tider er en lortemor – og det er helt okay. Eller, det er hvertfald bare min mening….

Og det var så de 2 minutter og 34 sekunder jeg havde af ’mig-tid’, for der bliver nu kaldt ’MOAR!’ – Suk!

 

Written by

Her hylder jeg den rigtige mor! Hendes der til tider kommer til at spise barnets fredagsslik og bortforklarer det med, at det desværre blev for gammelt. Hende der laver fejl, men lære at grine af dem! Og hende der til tider synes, at livet som mor kan være pisse hårdt! Skål for alle os!

Skriv et svar