10 TING LIVET SOM MOR HAR GIVET MIG!

Som mor er man heldigvis aldrig alene…. aldrig nogensiden…

1.En helt ny krop. Ja, hvem skulle egentlig have troet det? Nu er jeg den heldige ejer af hængepatter, bred mås OG mørke render under øjnene, grundet søvnunderskud og manglende tid til træning.

2. Store mængder ubrugeligt skrammel, som selvfølgelig er givet af barnet i kærlighed. Her snakker vi skræmmende store mængder halvfærdige perleplader, tegninger hvor motivet er til diskussion, genstande af ler med samme form som en penis og, ej at forglemme, de ting som egentlig bare er bras og jeg ikke rigtig ved hvad er…

3. Et ambivalent forhold til voksne mennesker, der laver børnefjernsyn. På den ene side er jeg dybt taknemmelig for at de gør netop dét, for det giver mig en pause i hverdagen, hvor jeg ikke skal høre på at der bliver råbt ‘mor’ for 89 gange i timen. Men på den anden side, så bliver mit barn underholdt af en voksen mand, der kalder sig selv Onkel Reje, som er iklædt leopard tangetrusser og forsøger at bestige et oversize martineglas

4. Et helt andet forhold til min egen mor – nu med forståelse og anerkendelse!

5. Et interessant sexliv, hvor det ikke er ualmindeligt at forspil, akten og efterspil kan klares under en reklamepause – for jeg skal fandeme ikke gå glip af et eneste minut af den store bagedyst.

6. En hel ny musiksmag, som gør at jeg nu ved hvem Marcus og Martinus er OG kan synge med på samtlige sange fra MGP og Frost.

7. En dyb taknemmelighed for færdigretter og andre ting jeg kan komme i ovnen og der så er aftensmad 25 minutter efter. Tak til Knorr!

8. En helt ny tøjstil, der bedst kan beskrives som ’mor-praktisk’. De grundlæggende retningslinjer er egentlig meget simple; det skal kunne modstå fedtfingre, madrester, snot, savl, tuschpen og så skal jeg kunne bevæge mig hurtigt i det, så når der, igen, væltes et glas eller jeg skal gribe en flyvende tallerken, så kan jeg gøre brug af mine Ninja-mor-evner.

9. Ingen tålmodighed! Før jeg blev mor, der anså jeg mig selv som et tålmodigt og ankerkendende menneske, der sjældent stressede eller kom for sent til arrangementer. Nu, ja, nu er jeg mor og det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at vi kommer for sent og jeg må vrisse gentagende gange, ”kom nu! Lidt fart på!”En samhørighed med kvinder, der dagligt drikker vin og kalder det for voksen-juice!

10.En samhørighed med kvinder, der dagligt drikker vin og kalder det for voksen-juice!

DEN SØDE JULETID

Med en 6-årig herhjemme, så er julen ofte sat i forbindelse med gaver. Gerne mange, gerne farverige og helst store – altså, hvis barnet selv kunne bestemme.

Men i år prøver vi noget nyt og er gået all-in på hjemmelavede julegaver og forsøger at være kreative…. Desværre går dette ikke altid som planlagt. Overstående billede er en mikrofon. Ja, du læste rigtigt. Det er en mikrofon til far, som barnet har lavet i trylledej og selv formet. Jeg har forslået med lidt maling, men dette mente hun ikke var nødvendig.

Nedestående billede, er en tegning til mormor. Jeg har lovet at købe en ramme til den, når hun er helt færdig.

Jeg begynder sgu lidt at fortryde ideen med de hjemmelavede julegaver..

DET ER JUL, DET ER COOL – DET ER NU MAN HYGGER SIG BEDST! ELLER, ER DET?

DET ER JUL, DET ER COOL – DET ER NU MAN HYGGER SIG BEDST! ELLER, ER DET?

Jeg elsker jul! Nogle af de bedste minder jeg har, er som barn i december måned hvor den stod på julekalender, kalendergaver julebagning, nissesjov og ej at forglemme, ud at fælde juletræ. Min mor pyntede altid op til 1. december og jeg kan stadig huske følelsen af at komme ned at trappen, og hele underetagen var forvandlet til et nisselandskab. Det var magisk og hver dag startede med at man åbnede en chokoladejulekalender og spiste det lille stykke om morgenen. Så naturligvis, så har jeg altid tænkt, at den dag jeg selv fik børn, så skulle den bare have hele arme -altså, julearmen! Der skulle pyntes op, selvfølgelig farvekoordineret og hytten skulle helt ligne noget der var taget ud fra et boligmagasin – intet mindre kunne gøre det. Vi skulle bages mange forskellige småkager og lave hjemmelavet konfekt, der skulle laves pakkekalender, og hver aften så skulle familien samles i sofaen til julekalender…

Nu er barnet 6 år gammel og det et efterhånden gået op for mig, at der kun er 24 dage til juleaften og det at skabe den magiske december for sit barn, det er sgu pisse hårdt og kræver en forholdsvis stor arbejdsindsats! Her sender jeg lige min dejlige mor en kærlig tanke! Tak mor! Men helt ærlig, det er jo lige før at det til tider bliver en stressfaktor, når man forsøger at presse alle disse ting ind på blot 24 fucking dag, hvor man da også lige skal passe sit job, til en par julefrokoster OG havde købt julegaver.. suk! Sidste år insisterede jeg på at pakke alle gaverne ind selv, så jeg kunne give hver enkel et lille personligt præg. D. 23. december, omkring kl. 22.30, der huskede jeg så at mine indpakning-skills er på niveau med en 5-årig! Så grundet frustration over gavebånd og papir, drak jeg en flakse vin, hvilket overhovedet ikke gjorder situationen bedre – tværtimod! Derfor var der også enkelte gaver, som var pakket ind i sølvpapir og i år har jeg husket at få dem pakket ind i butikkerne. Eller, den ene jeg har købt indtil videre.

Jeg gik ind i december måned med overskud og en vision om at lave den perfekte jul! Lige indtil jeg fik et overblik over mit julepynt, som nu hovedsageligt består af nisser og hjemmelavet julepynt fra børnehaven! Det er overhovedet ikke kønt eller farvekoordineret og mit hjem ligner absolut ikke noget fra et boligmagasin. Nok nærmere et nissebordel, da både kæreste og datter, synes det er fantastisk at samle på dem. Den første søndag i advent, havde jeg besluttet, at vi skulle lave havregrynskugler og bage klejner. Barnet var helt oppe og kører… altså i cirka 8 minutter og så gad hun faktisk ikke deltage mere. Så sad jeg der i lidt over en time og rullede havregrynskugler. Med klejnerne sket det samme og da klokken var 14, så var jeg fuldstædig færdig, småfuld og lugtede langt væk af friturer. Så næste år, så køber jeg altså de småkager færdiglavet! Bum.

Hvad mere er, så forsøger jeg desperat at finde på nisse-narresteger som er hyggelige, men ikke kræver at jeg efterfølgende skal støvsuger et kilo mel op – for det orker jeg simpelthen ikke. Det vildeste nisse har gjort indtil videre, det er at spis alle pebernødderne i kagedåsen. Ja, det var svagt øjeblik i fredgas -ups.

Mine hjemmelavede dekorationer, som jeg forstillede mig skulle være en eftermiddag fyldt med hygge, kreativitet og æbleskriver, endte med at være mere tvang end fornøjelse og til sidst måtte jeg faktisk bestikke barnet til at lave sit kalenderlys færdig. Årets mor her!

Så, nu på d. 9. december, der har jeg besluttet mig for at sætte forventningerne ned og forsøge at finde julefred, frem for juletvangen, julestressen og julepanikken. Gaverne bliver pakket ind i butikken, småkagerne købt hos bageren og jeg har droppen at lave konfekt – for det smager alligevel ikke så godt som det købte og ja, det ender sgu nok med at det er mig, som må lave det!