DEN SØDE JULETID

Med en 6-årig herhjemme, så er julen ofte sat i forbindelse med gaver. Gerne mange, gerne farverige og helst store – altså, hvis barnet selv kunne bestemme.

Men i år prøver vi noget nyt og er gået all-in på hjemmelavede julegaver og forsøger at være kreative…. Desværre går dette ikke altid som planlagt. Overstående billede er en mikrofon. Ja, du læste rigtigt. Det er en mikrofon til far, som barnet har lavet i trylledej og selv formet. Jeg har forslået med lidt maling, men dette mente hun ikke var nødvendig.

Nedestående billede, er en tegning til mormor. Jeg har lovet at købe en ramme til den, når hun er helt færdig.

Jeg begynder sgu lidt at fortryde ideen med de hjemmelavede julegaver..

DET ER JUL, DET ER COOL – DET ER NU MAN HYGGER SIG BEDST! ELLER, ER DET?

DET ER JUL, DET ER COOL – DET ER NU MAN HYGGER SIG BEDST! ELLER, ER DET?

Jeg elsker jul! Nogle af de bedste minder jeg har, er som barn i december måned hvor den stod på julekalender, kalendergaver julebagning, nissesjov og ej at forglemme, ud at fælde juletræ. Min mor pyntede altid op til 1. december og jeg kan stadig huske følelsen af at komme ned at trappen, og hele underetagen var forvandlet til et nisselandskab. Det var magisk og hver dag startede med at man åbnede en chokoladejulekalender og spiste det lille stykke om morgenen. Så naturligvis, så har jeg altid tænkt, at den dag jeg selv fik børn, så skulle den bare have hele arme -altså, julearmen! Der skulle pyntes op, selvfølgelig farvekoordineret og hytten skulle helt ligne noget der var taget ud fra et boligmagasin – intet mindre kunne gøre det. Vi skulle bages mange forskellige småkager og lave hjemmelavet konfekt, der skulle laves pakkekalender, og hver aften så skulle familien samles i sofaen til julekalender…

Nu er barnet 6 år gammel og det et efterhånden gået op for mig, at der kun er 24 dage til juleaften og det at skabe den magiske december for sit barn, det er sgu pisse hårdt og kræver en forholdsvis stor arbejdsindsats! Her sender jeg lige min dejlige mor en kærlig tanke! Tak mor! Men helt ærlig, det er jo lige før at det til tider bliver en stressfaktor, når man forsøger at presse alle disse ting ind på blot 24 fucking dag, hvor man da også lige skal passe sit job, til en par julefrokoster OG havde købt julegaver.. suk! Sidste år insisterede jeg på at pakke alle gaverne ind selv, så jeg kunne give hver enkel et lille personligt præg. D. 23. december, omkring kl. 22.30, der huskede jeg så at mine indpakning-skills er på niveau med en 5-årig! Så grundet frustration over gavebånd og papir, drak jeg en flakse vin, hvilket overhovedet ikke gjorder situationen bedre – tværtimod! Derfor var der også enkelte gaver, som var pakket ind i sølvpapir og i år har jeg husket at få dem pakket ind i butikkerne. Eller, den ene jeg har købt indtil videre.

Jeg gik ind i december måned med overskud og en vision om at lave den perfekte jul! Lige indtil jeg fik et overblik over mit julepynt, som nu hovedsageligt består af nisser og hjemmelavet julepynt fra børnehaven! Det er overhovedet ikke kønt eller farvekoordineret og mit hjem ligner absolut ikke noget fra et boligmagasin. Nok nærmere et nissebordel, da både kæreste og datter, synes det er fantastisk at samle på dem. Den første søndag i advent, havde jeg besluttet, at vi skulle lave havregrynskugler og bage klejner. Barnet var helt oppe og kører… altså i cirka 8 minutter og så gad hun faktisk ikke deltage mere. Så sad jeg der i lidt over en time og rullede havregrynskugler. Med klejnerne sket det samme og da klokken var 14, så var jeg fuldstædig færdig, småfuld og lugtede langt væk af friturer. Så næste år, så køber jeg altså de småkager færdiglavet! Bum.

Hvad mere er, så forsøger jeg desperat at finde på nisse-narresteger som er hyggelige, men ikke kræver at jeg efterfølgende skal støvsuger et kilo mel op – for det orker jeg simpelthen ikke. Det vildeste nisse har gjort indtil videre, det er at spis alle pebernødderne i kagedåsen. Ja, det var svagt øjeblik i fredgas -ups.

Mine hjemmelavede dekorationer, som jeg forstillede mig skulle være en eftermiddag fyldt med hygge, kreativitet og æbleskriver, endte med at være mere tvang end fornøjelse og til sidst måtte jeg faktisk bestikke barnet til at lave sit kalenderlys færdig. Årets mor her!

Så, nu på d. 9. december, der har jeg besluttet mig for at sætte forventningerne ned og forsøge at finde julefred, frem for juletvangen, julestressen og julepanikken. Gaverne bliver pakket ind i butikken, småkagerne købt hos bageren og jeg har droppen at lave konfekt – for det smager alligevel ikke så godt som det købte og ja, det ender sgu nok med at det er mig, som må lave det!

NÅR MAN PLUDSELIG BLIVER EN MOR, DER KOMMER AGURKER I NUMSEN!

Jeg har erfaret, at en af de sværeste ting ved at være mor, altså udover konstant søvnunderskud, utallige moar’er på en dag og de løbende ekstra kilo, er at man skal forsøge at forklare komplicerede og komplekse ting på en ukompliceret og børnevenlig måde. Det er alt fra krig, ødelæggelse og generel ondskab – ting som er med til opbygge deres verdensbillede og udvikle dem til gode samfundsborgere. Men så er der også de mere uskyldige ting, men stadige lige vigtige så som; ”Mor, hvordan kommer babyen ind i maven? Og hvordan pokker kommer den så ud igen? Moar, hvorfor er fars tissemand nogen gang stor om morgene og så bliver den pludselig lille igen? Hvorfor er majs hele ned i lorten? Mor, hvorfor er de så fattige i Afrika? Og hvorfor må de andre det, når jeg ikke må?

Ens mor-faktor bliver så afgjort på, hvordan man formår at svarer på disse spørgsmål, altså uden at skræmme barnet og selvfølge, sikre sig at barnet har forstået det. Nogen gange så går det godt og man bliver helt overrasket over sin egen pædagogiske tilgang til tingene og der flyver en masse mor-point ens på ens selvværdskonto! Men andre gange, så misser man fuldstændig og ens barn tror at man kommer agurker i måsen! Ja, jeg har erfaret på egen krop, hvor vigtigt det er at sikre sig at barnet virkelig har forstået det man prøver at sige.

MENSTRUTIONSBLOD, TAMPON OG SKOLEAGURKER

En dag, så vader barnet ind på toilettet, mens jeg sidder der og er ved at skifte bundprop (læs; tampon) og hun bliver noget overrasket, og bange, over det blodige syn der møder hende. Ja, faktisk tror hun, at jeg er ved at dø! Jeg forklare hende, helt stille og roligt – eller, så stille og roligt som man nu kan, så man håndtere menstruationsblod, tampon OG tilskuere på en gang, at dette er det meste naturlige i hele verden og det er kroppens måde at fortælle på, at du er helt rask. Efter håndvask, så viser jeg barnet en tampon. Den klassiske grønne, som vi pakker ud og skiller af. Jeg fortæller, at den skal op i tissekonen og synes sgu egentligt at jeg håndtere denne her situation ret godt! Mor-point til mig – sådan! Som den pædagogiske overskudsmor jeg er lige i dette øjeblik, så spørger jeg om hun har nogle spørgsmål. Barnet virker fuldstændig uimponeret over tampon og blod, så jeg lukker samtalen og glemmer faktisk lidt at vi har haft den snak. Men, det gør min kære datter så ikke..

En uges tid senere er vi nede at handle i den lokale SuperBrugs. Men jeg står i kø, og hun sidder for enden af båndet og kigger på varer, så spotter hun nogle små skoleagurker, som muligvis minder hende om vores tidligere tampon-samtale. Hvert fald, så holder hun de små, grønne agurker op og spørger, gangske højt; ”Mor, er det dem du putter i numsen?!”. Stilhed. Prøv du at finde en passende grimasse i denne situation – det er fandeme svært! Det første der kommer ud af min mund, er noget i retningen af; ”Nej, skat. Det er ikke dem”. Hvorefter det går op for mig, at jeg implicit har erkendt, at jeg så kommer noget andet i måsen – pis! Jeg forsøger desperat at redde situationen ved at sige; ”Ej, der har du misforstået det mor sagde” med en letter skringer stemmer og hysterisk latter, mens jeg kigger rundt og kan se at samtlige mennesker i køen, inklusiv kassedamen, følger intenst med i dette lille optrin. ”Mor, du sagde altså at det var dem du kom i numsen en gang om ugen?” forsætter barnet. Jeg har på nuværende tidspunkt lyst til at bede hende om at holde kæft, men vurdere at det kun vil gøre situationen værre og virke som om jeg forsøger at skjule noget. Altså, at jeg i virkeligheden kommer agurker op i popoen og bare forsøger at skjule det!  Jeg opgiver og får i en hastig fart pakket mine vare og forlader den lokale indkøbscentral, mens alles øjne rette mod mig – eller, sådan føles det hvert fald.

Efter denne situation, så gik det op for mig, at den her mor-rolle er noget af det mest krævende nogensinde og hold nu kæft, hvor skal man bare være påpasseligt med den måde man udtrykker sig på og forklare ting!